Historisk


Marie Grubbe

Stampen

Ledingshavn

Skelet Skt. Jørgensgård


Redigeret illustration fra Atlas Danicus, en statistisk-topografisk beskrivelse af Danmark, redigeret af  P. H. Resen i anden halvdel af

1600-tallet, i selvstændige bind. Værket blev ikke udgivet i samtiden, først i 1900-tallet i enkelte dele.


OBS !
Klik også her ovenfor
-så kan du læse om historiske steder i og omkring Stubbekøbing.

 

Købstaden Stubbekøbings historie

 

Stubbekøbing opstod som et fiskerleje eller en landsby ved sundet mellem Møn og Falster. Stubbekøbing er en af vores ældste kystbyer i landet med handelsplads på næsset i mere end 1000 år, og ledingshavnen, syd øst for den nuværende by, blev flittigt brugt i vikingetid. Ifølge Saxo, blev Svend Tveskæg taget til fange uden for havnen.  Den gamle naturhavn havde en god beliggenhed, og der var handel med nordtyske handelsbyer så tidligt som i det 13. århundrede. Den var især særdeles stratetisk beliggende for den tids krigsskibe. 

1. maj 1354 fik byen sit Kgl. købstads privilegie, og datoen betragtes i dag som den dag, byen blev en købstad. I 1200-tallet blomstrede handelen, og Stubbekøbing kom ind i en rig periode. Årsagen var “sildeeventyret” , fra 1100- til 1600-tallet.  

 


Sildeeventyret

I løbet af 1200-årene blev sildefiskeriet organiseret af kongemagten med en handelsorden kaldet “Skånemarkedet”, som gjaldt i september måned, hvor silden blev fanget, saltet og solgt. Handelen var reguleret af kongen, og den rette orden blev opretholdt af kongens fogeder. Der skulle derfor betales told, “Skånetolden”.  Men Stubbekøbing var en af de få byer, som var fritaget, så byen havde i sandhed haft et givtigt eksistensgrundlag.

 - Og byens indbyggerantal voksede... 

De største markedspladser for salg af sild i Nordeuropa, var i Skan ør, Falster Bo, Malmø og Dragør. Købmændene kom langvejs fra for at købe silden, og medbragte selv varer for at afsætte. De vigtigste markedsgrunde, var i Skan ør og Falster Bo. Men i slutningen af 1500-tallet forsvandt silden fra sundet. Og tilbagegangen i fiskeriet var en del af den trængselsperiode, der ramte Stubbekøbing så hårdt i det følgende århundrede med krige og omfattende brande.

 


Omfattende krige

Men der var urolige tider i vente. Krige i begyndelsen af det 1400-tallet, med den danske Kongemagts opgør med Hansestæderne. Mange gårde og byer blev plyndret og nedbrændt, og det var onde tider for alle. I samme virvar af krige, udbrød også krigen vi kalder Grevens fejde og dér slap Lolland-Falster heller ikke uskadt.

 


Storhedstid blev til nedgangstid

Stubbekøbing var helt frem til 1550 Falsters største købstad og Nykøbing langt overlegen. Byen havde en stor udskibningshavn for korn, men det ændrede sig dog. Fra 1550 til 1810-20 gik det støt tilbage for byen, blandt andet på grund af havnens tilgroning i slutningen af 1500-tallet.. Nykøbing havde det langt bedre i denne periode, da byen blev begunstiget i kraft af sin kongelige residens i byen. Dronning Sofie, Kong Frederik d. 2. ‘ s enke, flyttede i 1594 til sit enkesæde på Nykøbing Slot, hvor hun drev sit virke til sin død i 1631. Året efter blev slottet solgt til nedrivning. Slottet havde indtil da brødfødt håndværkere og handlende på Falster og Lolland, heriblandt naturligvis også i Stubbekøbing.

 


Krig igen

I 1658 brød krigens rædsler frem igen, i form af Svenskekrigene, der var særdeles hårde mod Lolland-Falster. Stubbekøbings nedtur var markant, og i 1650 var byen tæt på at få frataget sine privilegier. Det skete dog ikke, men i 1682 fik byen, som i øvrigt mange andre mindre købstæder, frataget sit byråd og sin borgmester, så byfogeden alene udgjorde byens styre.

 


Endelig ny havn

Byens borgere ernærede sig foruden af deres erhverv, også af agerbrug, men bymarkerne var små, og det siger sig selv, at uden en velfungerende havn var der dårlige muligheder for vækst. Den naturlige havn, ledingshavnen, sydøst for byen, var groet til, og der var ikke opført en ny.

Da byens langvarige krise var slut i starten af 1800-tallet, var byens afsavn ved ikke at have en havn, for stor.  Efter flere forsøg, gik man endelig med til et lån i 1839, for at anlægge den længe savnede skibsbro med et brohoved, hvor skibene kunde lægge til, lade og losse direkte fra land. Og i 1842 blev havnen bygget, udvidet første gang i 1851, og anden gang i 1878. Det fik stor betydning for byens udvikling, og byens størrelse og økonomiske betydning for Falster voksede gradvist igen.

 

 

 

Kilder: 

Lokalhistorisk arkiv - Falstershistorie.dk - Arkiv.dk - Registranten: Huse i Stubbekøbing - Museum Lolland-Falster